NØRREGADE 9

Ejendommen Nørregade 9 er fra 1940´ erne,  men gennemrenoveret over flere omgange, og prisbelønnet af Kommunen. Seneste renovering er fra 2022 og 2023 med energirenovering, opdatering af installationer - samt nyt køkken og toilet.

Fra vindue i loungen ser man ned over havnen, og kan følge skibe og Rørvigfærgen sejle ind og ud.  Lige overfor ser man den klassiske Hundested kro. Der er offentlig parkering lige til døren, eller plads til cyklen lige foran kontoret. Ligeledes er der betalingsparkering i sommerhalvåret på supermarkedets P -pladser.

FLEXPLADS OG LOUNGE

Fra Nørregade kommer du ind i for lokalet som har vinduer mod syd og vest, med et stort naturligt lysindfald. Lokalet disponeres til 4 flexpladser ved 2 langborde. De 8 – 10 pladser ved bordet kan desuden anvendes til dage med fælles frokost eller fredagsbar.

Lokalet er opvarmet med varmepumpe og fjernvarme, og kan om sommeren ventileres med åbne dobbeltdøre.

Det er muligt at opholde sig udenfor lokalerne i pauserne på de varme sommerdage.

KONTORER

Kontor med 4 FLEX arbejdsstationer.
Kontor 2 rummer 4 flex arbejdsstationer, i en sidebygning et par trin ned. Her kan du sidde ved individuelt hæve/sænkebord. Lokalet er gennemrenoveret med lyddæmpning, nye installationer og nyt gulv, opvarmet med fjernvarme.

Kontorområde med 4 arbejdsstationer.

Fra forrummet går man 4 trin op til kontorområdet med 4 faste arbejdsstationer, med hæve/sænkeborde i smukt massivt egetræ.

Lejer medbringer selv sin individuelt tilpassede stol og evt. bordlampe.

Kontorområdet opvarmes med fjernvarme og varmepumpe.

KØKKEN

Nyt køkken med stort køleskab/fryser, samt opvaskemaskine. Bestik, service og elkedel forefindes.

MØDELOKALE

I forlængelse af kontor 2 og et par trin ned ligger det nyrenoverede mødelokale.

Mødebordet er det originale ellipsebord med 7er stole. Lokalet er lyddæmpet, gulvet er renoveret og opvarmes med fjernvarme. Lejerne aftaler indbyrdes booking af mødelokalet.